dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Energistyrelsen forsøger sig med nyt udbud af CO<sub>2</sub>-lagringstilladelse i Thorning
Nu får potentielle bydere endnu en chance for at byde ind på CO2-lagring i Thorning i Midtjylland(Arkivfoto.)
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Energistyrelsen forsøger sig med nyt udbud af CO2-lagringstilladelse i Thorning

I første omgang lykkedes det ikke Energistyrelsen at få nogle tilfredsstillende bud på lagringstilladerlserne i Thorning i Jylland, så nu prøver man igen.

I juni blev de første tre tilladelser til efterforskning og lagring af CO2 forskellige steder i Danmark tildelt. I det første udbud var der dog fem områder i spil, som var blevet udvalgt på baggrund af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands (GEUS) undersøgelser af undergrunden.

Der kom således ingen tilfredsstillende bud på Thorning-strukturen, som ligger nær Silkeborg og Stenlille-strukturen på  Sydvestsjælland.

Nu får interesserede dog en ny chance. Således har styrelsen mandag på ny åbnet for ansøgninger om tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2. Det er dog i denne runde kun i Thorning-området, som er i spil oplyses det i en pressemeddelelse.

"Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg har været forelagt en redegørelse for området, der udbydes, og de vilkår der vil gælde for en eventuel tilladelse i området. Ansøgningsfristen for udbuddet er 11. november 2024," lyder det i meddelelsen.

Hvis der i udbuddet bliver uddelt en efterforskningstilladelse til området, vil rettighedshaveren såfremt området reelt viser sig egnet kunne ansøge om forlængelse af tilladelsen med henblik på at foretage lagringsvirksomhed med eneret i op til 30 år med mulighed for yderligere forlængelse. Der vil i tilladelserne blive fastsat vilkår om, at Nordsøfonden deltager på statens vegne med en ejerandel på 20 pct. 

Energistyrelsen modtog ni ansøgninger fra i alt ti selskaber om tilladelse til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden under det danske fastland i seneste udbudsrunde. I juni fik selskaberne Wintershall Dea International GmbH og Ineos E&P A/P, CarbonCuts A/S samt et samarbejde mellem Ørsted Carbon Solutions A/S og Equinor Low Carbon Solutions Denmark tilladelse til at gå videre med undersøgelser i Gassum nord for Randers, Rødby på Lolland og Havnsø i Nordvestsjælland.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.