dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Eksborgmester i Kerteminde købte jord fra egen nabo til overpris på kommunens vegne

KORT NYT20. JAN 2024 16.20

KERTEMINDE: Uden advokater og embedsmænd tog Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) i 2017 på egen hånd ud til sin egen nabo og forhandlede pris på en grund, kommunen ville købe. Kommunen endte med at købe grunden til massiv overpris, og det får nu eksperter til at rejse kritik. Det skriver TV2 Fyn i samarbejde med Kjerteminde Avis.

Grunden skulle bruges til at indfri Vikingemuseets længe ønskede ambition om at udvide. Museet havde indtil da lejet jorden, men lejeaftalen stod til at udløbe og parterne var meget langt fra hinanden i forhandlingerne om både pris og vilkår.

Måden Hans Luunbjerg selv håndterede sagen, samtidig med at den købte grund er nabo til hans egen jord, får Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret, til at vurdere, at Hans Luunbjerg kan have været inhabil. Det er ikke første gang inhabilitet kædes til hans navn. I november slog Kammeradvokaten fast, at Luunbjerg var inhabil, da han i 2016 fik tilladelse til at udvide sit eget biogasanlæg i Ladby.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.