dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Efter skarp kritik fra statsrevisorer vil minister drøfte øget havmiljøberedskab med forligskreds

Rigsrevisionens udtalte for nyligt "skarp kritik" af havmiljøberedskabet ved forureningsulykker med olie og kemikalier. Derfor har forsvarsminister Troels Lund Poulsen iværksat en afdækning af hvordan beredskabet kan blive styrket.

Forsvarsministeriet skal bekæmpe olie- og kemikalieforurening på havet, herunder på lavt vand langs kysterne, men i øjeblikket er deres forudsætninger for at løse denne opgave i orden.

Det mener i hvert fald forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som derfor har iværksat en afdækning af, hvilke initiativer der kan tages, for at Forsvarsministeriets havmiljøberedskab kan blive styrket. Det har han i dag orienteret Folketinget om, oplyser Forsvarsministeriet i en meddelelse.

Initiativet kom efter at statsrevisorerne 22. januar udtrykte sin næsthårdeste kritik "skarp kritik" af Forsvarsministeriets havmiljøberedskab.

Rigsrevisionen udtalte bl.a. man finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet ikke lever op til lovgivningen på området og internationale forpligtelser.

Forsvarsministeriets beredskab består primært af fire miljøskibe. Som allerede i 1996 blev vurderet til at skibene være forældede.

Rigsrevisionen kritiserede bl.a. at et eller flere af de fire miljøskibe var ude af drift i 97 dage i første halvår af 2023, mens beredskabet var tilstrækkeligt i 84 dage. Altså var beredskabet utilstrækkeligt i over halvdelen af tiden.

Derfor nævner ministeriet, da også at mulige bud på en løsning kan være enten leje af eksisterende fartøjer eller nybygning af fartøjer.

- Det er ingen hemmelighed, at Forsvarets fire miljøskibe, der i dag udgør kernen i havmiljøberedskabet, er teknisk udfordrede grundet alder og deraf følgende nedslidning. Jeg har derfor allerede sideløbende med Rigsrevisionens undersøgelse iværksat en afdækning af, hvilke initiativer der kan tages for, at havmiljøberedskabet kan styrkes på kort sigt. Det er afgørende, at der både på den korte og lange bane træffes foranstaltninger, der sikrer, at det nuværende havmiljøberedskab styrkes. Derfor drøftes ovenstående løsningsmuligheder med forligskredsen, hvor vi snarest muligt vil træffe en beslutning, siger Troels Lund Poulsen.

amp


 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.