dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Borgmestre har brudt ophavsretsloven
Søren Smalbro delte et screenshot af en tv-udsendelse, og var ikke klar over, at det var i strid med loven.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Borgmestre har brudt ophavsretsloven

Tre nordjyske borgmestre har brudt ophavsretsloven, idet de blandt andet har delt skærmbilleder af artikler på sociale medier.
28. FEB 2023 11.50

HJØRRING / REBILD / FREDERIKSHAVN: Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V), Rebilds borgmester Jesper Greth (V) og Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) har alle en ting tilfælles: de har sammenlagt brudt ophavsretsloven 21 gange siden 1. januar 2022. Det skyldes deling af billeder, skærmbilleder af artikler og tv-udsendelser på deres sociale medier, uden at have fået lov af rettighedsindehaveren. Det skriver Nordjyske

Ifølge ophavsretsloven er der ophavsret på både billeder, tekst og lyd. I loven står der bl.a. under §70: "Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden". 

Nordjyske har fået juraprofessor fra Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller til at bekræfte lovbruddene. Han understreger, at der i ingen af tilfældene har været konsensus mellem mediet, hvorfra materialet kommer, og borgmesteren. De omtalte borgmestre udtaler til kanalen, at de ikke vidste, det var imod lovgivningen. 

Et brud på ophavsloven er ikke strafbart, men rettighedsindehaveren kan selv gå ind i sagen og kræve en eventuel kompensation i form af en bøde. 

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.