dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Blindsmagning afgjorde plejemadudbud i Solrød

Det Danske Madhus fortsætter som leverandør efter topkarakterer fra beboere og pårørende.  
10. DEC 2025 15.25

SOLRØD: Det Danske Madhus skal fortsat levere mad til Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune. Virksomheden har genvundet udbuddet om madlevering til plejecenterets beboere, efter at bruger- og pårørenderådet blev inddraget i beslutningen. 

Konkret deltog bruger- og pårørenderådet i en tre retters blindsmagning mellem de to leverandører, der bød på opgaven. Maden fra Det Danske Madhus fik topkarakterer for både udseende, mæthed og smag. Det oplyser Solrød Kommune i en meddelelse

- Det er fantastisk, at bruger- og pårørenderådet har været inddraget i udbuddet og helt konkret har kunnet være med til at vurdere den mad, de skal have i hverdagen. At høre deres begejstring ved maden gør mig selvsagt glad for, at Det Danske Madhus fortsat skal levere mad til vores beboere på plejecenteret, siger Christian Nyholm (VoresSolrød), der er formand for Social-, ældre- og sundhedsudvalget.

Beboerne på Plejecenter Christians Have er i forvejen med til at udvælge retterne i hverdagen, og dele af maden kan leveres uden at være færdigtilberedt, så den sidste tilberedning sker i plejecenterets bogrupper. Det nye udbud gælder fra 1. februar 2026 til og med august 2028.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/blindsmagning-afgjorde-plejemadudbud-i-solroed

GDPR