Ankestyrelsen frikender TV2 Nord i sag om tilskud fra Aalborg Kommune
AALBORG: I en afgørelse fra Ankestyrelsen sidst i maj frikender styrelsen TV2 Nord, der gennem en årrække fik støtte af Aalborg Kommune til tv-produktion, skriver Journalisten.
Støtten på sammenlagt lidt over en mio. kr. gik bl.a. til tv-dækning af DGI-stævnet i 2017 og Nibe Festivalen, og artikler i Nordjyske afdækkede sidste år, at pengene ofte blevet overført, efter at Mikael Justesen, TV2 Nords adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, havde taget direkte kontakt til daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
De to sad i samme netværksgruppe, da det første tilskud blev udbetalt, og borgmesteren brugte i flere tilfælde en enkelt eller to dage på at godkende tilskuddene. Efter længere tids omtale og spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) gik Ankestyrelsen ind i sagen, og har nu altså afgjort den:
”Ankestyrelsen har gennemført en indledende undersøgelse af sagen. Efter en gennemgang af oplysningerne i sagen finder Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere,” lyder det i afgørelsen.
I december sidste år vurderede Radio- og tv-nævnet, at TV2 Nord med produktionsstøtten fra Aalborg Kommue overholdt reglerne for sponsorkreditering.
TV 2 Nord skriver til Journalisten, at de ikke har nogen kommentarer til afgørelsen, ”ud over at vi hele vejen igennem har henvist til de ret klare regler, der er for sponsorater og produktionstilskud til landets TV 2-regioner”.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.