dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ambu fordobler bundlinjen i seneste kvartal

Ambu opnåede et nettoresultat på 183 millioner kroner i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2024/25.  
30. JAN 2025 9.11

En vækst i omsætningen på 19,5 procent har betydet, at C25-selskabet Ambu fordoblede sit resultat efter skat i første kvartal af det nye regnskabsår 2024/2025.

Hvor Ballerup-virksomheden, der producerer hospitalsudstyr, i samme periode sidste år omsatte for 1254 mio. kr. i perioden, er salget i år vokset til 1510 mio. kr. Det har betydet, at bundlinjen voksede fra 92 mio. kr. til 183 mio. kr. Dermed er Ambu allerede efter tre måneder af regnskabsåret tæt på at matche sidste års overskud på 235 mio. kr.

Det er blandt andet salget af endoskoper, der bruges til kikkertundersøgelser, som er vokset betragteligt. Omsætningen i afdelingen Endoscopy Solutions steg således med 20,6 pct. Men også Anaesthesia & Patient Monitoring, der udvikler og producerer udstyr til patientovervågning, har oplevet tocifret vækst i størrelsesordenen 17,5 pct.

- Jeg er glad for den stærke start, vi har haft på finansåret, hvor vi har leveret vækst og overskud over forventningerne og opnået betydelige milepæle, siger Britt Meelby Jensen, der er administrerende direktør.

Dele af regnskabet har været kendt siden 9. januar, hvor selskabet hævede sine forventninger til regnskabsåret som helhed. Det fik investorerne til at købe stort ind i aktien, der er steget med 34 pct. siden nytår.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/ambu-fordobler-bundlinjen-i-seneste-kvartal

GDPR