Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar

Truslen fra cyberkriminalitet og cyberaktivisme mod Danmark er høj ifølge Center For Cybersikkerheds (CFSF) nye rapport for 2023. Som følge af krigen er det sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at udfører destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Truslen kan stige med kort eller intet varsel. Det gælder også sundhedsvæsenet.

Regionerne mærkede en snert, da Region Hovedstadens hjemmesider i 2023 blev lagt ned af en prorussisk hackergruppe, hvor det lykkedes at dæmme op for yderligere angreb. Men cybertruslen forandrer sig konstant, og ofte er hackerne et skridt foran.

- Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation med pro-russiske hackere, som kan have sundhedsvæsenet på sigtekornet. Et cyberangreb kan få afgørende betydning for hospitalsdriften. Det kan skade danskernes adgang til behandling og sikringen af deres sundhedsdata. I lyset af krigen er der brug for et varigt løft af cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj (S).

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. For at opnå et tilfredsstillende sikkerhedsniveau er det nødvendigt med investeringer i systemer, der kan overvåge, i digitale skodder mellem netværk og i redskaber til forudsige og håndtere sikkerhedshændelser. Her kan regionerne ikke opkræve skatter eller vælte et gebyr for cybersikkerhed over på danskerne, og de bør ikke stå alene med ansvar og finansiering.

- En større trussel kræver et stærkere forsvar. Hvis der ikke sikres yderligere finansiering, kan penge til cybersikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Vi må ikke rokke ved tilliden til sundhedsvæsenet, som er en grundsten i samfundet, siger Lars Gaardhøj.

ka