dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Region Nordjylland udbyder dele af ambulancetjeneste

Region Nordjylland besluttede tidligere i år at sende 40 procent af ambulancetjenesten og den liggende patienttransport i udbud.
2. SEP 2025 11.46

NORDJYLLAND: Udbudsmaterialet for den fremtidige ambulancedrift i Thy, Mors, Himmerland og Han Herred samt den liggende patienttransport er nu blevet offentliggjort. 

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at den private leverandør PreMed har opsagt sin kontrakt med Region Nordjylland fra 1. april 2027, og Regionsrådet tidligere i år besluttede at sende det i udbud igen.

- Vores samarbejde med PreMed har været godt, men nu skal vi ud at undersøge markedet for mulige nye leverandører. Vi håber, der vil være stor interesse for at byde ind på ambulancedriften, og vi ser frem til at modtage tilbud den kommende tid, siger Pia Buus Pinstrup (K), formand for udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.

Udbudsprocessen kommer til at løbe resten af året, og det forventes, at der træffes afgørelse om tildeling af kontrakten senest i 1. kvartal 2026. 

Samtidig vil der blive lavet en regional kontrolberegning, som gør, at Regionsrådet kan sammenligne tilbud fra private tilbud og regional drift efter de samme principper. Ved udbuddet anvendes en fleksibel kontraktform fem år ad gangen med mulighed for opsigelse senest to år før en driftsperiodes udløb.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/region-nordjylland-udbyder-dele-af-ambulancetjeneste

GDPR