dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Region Midt har valgt rådgiver til Høfde 42-oprensning

Cowi er blevet valgt til den 12 mio. store rådgivningsopgave med oprensningen af Høfde 42 ved Harboøre Tange.

MIDTJYLLAND: Cowi skal bistå Region Midtjylland i det kommende arbejde med at rense Høfde 42 mellem Thyborøn og Harboøre. Rådgivningsvirksomheden er således blevet valgt som byggerådgiver af regionen i aftale til en værdi af ca. 12 mio. kr. 

- Oprensning af en generationsforurening kræver mere specialiseret ekspertviden, end vi selv har in-house i regionen. Det er vigtigt for os, at oprydningen på Høfde 42 bliver så effektiv og bæredygtig som muligt. Derfor har vi brug en bygherrerådgiver, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) om aftalen med Cowi. 

Cowi skal rådgive i forbindelse med planlægning og udbud, men også under selve oprensningen og efterfølgende reetablering af strandområdet. Aftalen indebærer også en option på bygherrerådgivning i forhold til at rense op på Cheminovas gamle fabriksgrund ikke langt fra Høfde 42. 

- For Cowi er det her en af de vigtigste opgaver i lang tid. Vi glæder os utroligt meget til at hjælpe Region Midtjylland med at få sat det første grønne punktum for Cheminova-forureningerne, siger projektdirektør i Cowi Anders Plovgaard. 

Rensningsopgave udbydes i efteråret

Hele opgaven med at rense Høfde 42 er estimeret til at koste 250 mio. kr.. I øjeblikket er der tekniske undersøgelser af undergrundens stabilitet i gang med at sikre oplysninger, som er nødvendige for potentielle bydere på opgaven.  

Efter planen vil Region Midtjylland sende opgaven med at oprense Høfde 42 i udbud i 2. halvår af 2021. Forventningen er, at arbejdet med at rense op kan gå i gang i 2. halvår 2022.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.