
Et lovforslag, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev førstebehandlet tirsdag i Folketinget. Forslaget udskyder kravene om bæredygtighedsrapportering (CSRD) for virksomheder og sætter arbejdet med reglerne på pause, mens der forhandles om forenklinger i EU. Det skriver Erhvervsministeriet.
Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre allerede tilkendegivet deres støtte til forslaget, som dermed står til at blive vedtaget.
- Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne, siger Morten Bødskov, der er erhvervsminister.
Lovforslaget betyder, at omkring 2.000 danske virksomheder først skal leve op til de nye krav i 2028 og 2029.
Samtidig får ca. 80 virksomheder, som allerede har rapporteret, mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden de normale krav til beslutning og dokumentation på generalforsamlingen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.