NCC vinder stor asfaltordre
Vejdirektoratet skal, som et led i Infrastrukturplan 2035, udvide E45 fra fire til seks spor på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N. M.J. Eriksson står for hovedentreprisen.
M.J. Eriksson har nu tildelt NCC en underentreprise. NCC er således valgt som asfaltentreprenør på strækningen Geding til Ølsted svarende til ca. tre km samt ombygning af motorvejskryds Aarhus N og ombygning af dele af Djursland Motorvejen samt Århusvej. Ordren på 105.000 tons kommer lige i hælene på en anden annonceret ordre i april i samme område på 180.000 tons.
- Den nye ordre ligger i tråd med den, vi fik i forsommeren og gør, at arbejdet kan forløbe meget kontinuerligt,” siger Lars Vester, direktør for NCC Asfalt i Danmark under NCC Industry.
Den første del af asfaltarbejdet begyndte i sommeren 2024, og det hele forventes afsluttet inden udgangen af 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.