LÆSØ: Læsøfærgens fremtid vil højst sandsynligt blive afgjort i løbet af det næste halve år, hvor det vil blive besluttet, om færgen skal overgå til en ekstern aktør. I den sammenhæng er medarbejdere på Læsøfærgen utilfredse med Læsø Kommunes forberedelser frem mod beslutningen, og nu har medarbejderrepræsentanter i kommunen indgivet en klage til KL og Forhandlingsskabet. Det skriver Nordjyske.
I klagen beskylder medarbejderne Læsø Kommune for ikke at have involveret medarbejderne i udarbejdelsen af udbudsmaterialet i forbindelse med den eventuelle udlicitering af færgedriften.
-Det handler om arbejdspladser på Læsø. Hvis ikke der er arbejdspladser, så er der heller ikke noget Læsø, og jeg synes, det er pinligt, at vi har en kommunaldirektør, som også er færgedirektør, der ikke har involveret medarbejderne i så vigtig en sag, før der blev truffet en afgørelse i kommunalbestyrelsen, siger Carsten Prager, der repræsenterer en stor del af kommunens ansatte, herunder færgepersonalet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.