dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's Miljø- og Klimaudvalg: "Beredskabsområdet har rigtig stor opmærksomhed i kommunerne."
KL

KL: Penge til beredskab ville betyde, at flere kommuner kan følge anbefalinger til dørs

Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Johannes Lundsfryd Jensen (S) svarer på spørgsmål om beredskabsanbefalingerne til sårbare borgere.

I sidste uge kom Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med en række anbefalinger til kommunernes beredskab for de mest sårbare borgere, bl.a. borgere på plejehjem og botilbud. 

KL er tilfreds med anbefalingerne, mens både ekspert i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg og forsker og ekspert i kommunal økonomi Kurt Houlberg peger på, at kommunerne har brug for flere midler for at kunne påtage sig det stigende antal opgaver på beredskabsområdet.

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, svarer skriftligt på DK Nyts spørgsmål til anbefalingerne:

Er I tilfredse med anbefalingerne? Er der noget konkret, som I har tilføjet til anbefalingerne, som I er glade for er kommet med? Er der noget, I synes mangler i anbefalingerne?

”Vi er godt tilfredse med anbefalingerne, som jo også flugter godt med de tiltag, som nogle kommuner allerede har igangsat eller er i gang med at igangsætte. Vi er især glade for, at scenarierne står klarere, og det nu står klart, at kommunerne skal planlægge med et tre dages beredskab. Det skulle gerne gøre det lettere for kommunerne, hvad det er, de skal planlægge efter. Og så vil vi stadig gerne have nogle endnu klarere meldinger på, hvilke hændelser og scenarier det er, vi skal være forberedte på og øve os på.”

Ministeriet lægger op til, at kommunerne skal kunne opretholde kritiske services for sårbare borgere i op til tre døgn. Er det tilstrækkeligt?

”Anbefalingerne baserer sig på de scenarier, man vurderer er mest relevante. Og derfor bør det være tilstrækkeligt med tre døgn. Når det er sagt, så kan der selvfølgelig være behov for, at de enkelte aktører samarbejder om yderligere tiltag fx i regi af virksomhedsberedskabet.”

Anbefalingerne er “vejledende” og giver plads til lokale forskelle. Er det i jeres mening den bedste måde at gøre det på?

”Implementering af anbefalingerne vil betyde, at kommunerne skal ud og finde penge til fx generatorer, alternativer til låsesystemer mv. Hvis der var tale om krav, hvor der fulgte penge med, og ikke anbefalinger, ville det naturligvis betyde, at flere kommuner havde mulighed for at følge dem helt til dørs.”

Dokumentet med anbefalingerne definerer ikke entydigt, hvem de “sårbare borgere” er, men overlader det til kommunerne at fortolke. Hvilke udfordringer kan det give i praksis, når kommuner skal prioritere, hvem der skal hjælpes først i en krise?

”I kommunerne kender vi borgerne rigtig godt, og vi ved godt, hvem der er sårbare, og hvem der skal prioriteres. Så det vurderer vi ikke vil give et problem i praksis.”

Ministeriet anbefaler et tættere samarbejde med frivillige og civilsamfundet, og der lægges op til samarbejde med private virksomheder. Er det en holdbar løsning for kommunerne?

”Samarbejdet med civilsamfundsorganisationer er ret afgørende, især for at kunne hjælpe de borgere, som vi ikke er i kontakt med i kommunerne. Derfor ser vi også frem til Styrelsen for Samfundssikkerheds arbejde målrettet sårbare borgere, som ikke umiddelbart er i målgruppen for disse anbefalinger – fx socialt udsatte med begrænset direkte kontakt til kommune eller region.”

Anbefalingerne giver en række ekstra opgaver ude i kommunerne, og med det store arbejde kommunerne allerede udfører, fx flere nye reformer, har kommunerne så ressourcerne til at prioritere beredskabsanbefalingerne?

”Beredskabsområdet har rigtig stor opmærksomhed i kommunerne, og mange kommuner har oprustet på området. Der vil naturligvis - også i og med at anbefalingerne er frivillige, og kommunernes vilkår er forskellige - være forskel på, hvordan kommunerne implementerer anbefalingerne og lader sig inspirere af de mange gode eksempler.”

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kl-penge-til-beredskab-ville-betyde-at-flere-kommuner-kan-foelge-anbefalinger-til-doers

GDPR