Sidste år besluttede Vejdirektoratet at udskifte 170 overvågningskameraer, kun to år efter de var indkøbt til en pris på fem mio. kr. Det skyldtes at kameraerne var produceret af en kinesisk virksomhed og en bekymring for, at kameraerne kunne være installeret med en såkaldt bagdør.
Flere kommuner kan stå foran en lignende regning.
I en rundspørge, som 53 kommuner har deltaget i, svarer 47 kommuner, at de har kinesiske overvågningskameraer og/eller droner. Flere kommuner svarer, at de ligesom Vejdirektoratet vil skifte dem ud.
Men når myndigheder udskifter deres kinesiske overvågningskameraer og droner, er det ud fra et forsigtighedsprincip.
- Der er egentlig tale om en mistanke, som både er svær at af- og bekræfte. Derfor taler man om kinesiske overvågningskameraer som et potentielt problem, men indtil videre har man altså ikke kunnet bevise problemet, siger professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen.
Styrelsen for Samfundssikkerhed og Center For Cybersikkerhed har ikke meldt klart ud, hvorvidt kommunerne bør udskifte deres kinesiske kameraer.
Uklare retningslinjer giver ekstra udgifter
Den manglende udmelding får kritik af Henrik Brix, It-chef i Favrskov Kommune og formand i foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige (Kita). Han har selv forsøgt at at række ud til styrelsen for at få svar.
- Set med kommunale briller er den helt store problemstilling, at vi mangler klare retningslinjer. Vi savner en klar udmelding fra fx Center For Cybersikkerhed og Styrelsen for Samfundssikkerhed om, hvad kommunerne skal gøre med de her overvågningskameraer, siger han.
De manglende klare retningslinjer kan blandt andet betyde, at kommuner har unødvendige udgifter, siger Henrik Brix.
- Det kan potentielt blive en meget stor udgift, som måske ikke vil stå på mål med risikoen, hvis man skal ud og udskifte sine kinesiske kameraer. I min egen kommune har vi flere hundrede overvågningskameraer og hvis man sagde at de alle var kinesiske og det blev besluttet at de skal udskiftes, så skal man bare gange antallet med 4-7.000 kr., som er hvad sådan et kamera cirka koster. Det kan hurtigt blive en regning i millionklassen.
Som et konkret eksempel skrev Berlingske tidligere i år at Københavns Kommune, som har cirka 800 kinesiske kameraer foruden en masse andet kinesisk IT-udstyr, vil stå med en regning på 180 mio. kr., hvis kommunen skulle udskifte al sit kinesiske udstyr på en gang.
Derfor anbefaler kommunens forvaltning sine politikere, at IT-udstyret udskiftes løbende.
Mangel på retningslinjer kan spænde ben
Manglen på klare retningslinjer kan tilmed spænde ben for kommuner, der forsøger at komme af med deres kinesiske produkter.
- Afhængigt af omfanget af nye kameraer der skal købes ind, kan det ende med at blive en sag der skal i udbud, og der risikerer kommunen at det er en kinesisk producent, som giver det bedste tilbud, siger Henrik Brix og fortsætter:
- I sådan en situation ville det hjælpe med nogle klare retningslinjer, som fx gjorde det klart at kommuner ikke må købe kinesisk udstyr. Det ville betyde, at kommunen kunne slippe udenom at skulle gå med den her kinesiske producents tilbud.
DK Nyt har spurgt Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvad kommunerne skal gøre med deres kinesiske overvågningskameraer og droner.
Her svarer styrelsen blot, at kommunerne skal være opmærksomme på risici og udarbejde en risikovurdering, før udstyret tages i brug.
“Der er en risiko for, at alt udstyr, der indeholder kameraer, mikrofoner eller netværkskomponenter kan kompromitteres eller indeholde sårbarheder, der kan anvendes f.eks. i forbindelse med cyberspionage. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler derfor, at man generelt har opmærksomhed på risici forbundet med disse enheder, og at man udarbejder en risikovurdering, før udstyret tages i brug," skriver styrelsen.
Man kan aldrig vide sig sikker
Professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen anbefaler ikke, at kommunerne nødvendigvis skal skille sig af med deres kinesiske kameraer og IT-udstyr.
- Man kan gøre flere ting for at undgå at der bliver tale om et reelt problem. Man kan som kommune sikre sig, at de her kameraer er koblet op på lukkede netværk, så det bliver meget svært at tilgå dem udefra, foreslår han.
Bekymringen for en potentiel bagdør vil nemlig i teorien også være gældende med IT fra ikke-kinesiske producenter, siger han.
- Der kan også være sårbarheder i overvågningskameraer fra ikke-kinesiske producenter. Så man kan ikke være 100 procent sikker på, at ens kameraer er sikre, fordi de er produceret af fx en europæisk eller amerikansk virksomhed. Her er der bare ikke på samme måde en mistanke om indbyggede bagdøre, som der er med Kina, siger han.
Henrik Brix anbefaler generelt, at kommunerne ikke køber mere IT-udstyr fra Kina, men er samtidig enig i at kommunerne kan gøre meget selv for at sikre, at bekymringen for bagdøre ikke bliver reel:
- Min anbefaling er at man får lavet en risikovurdering af sine kinesiske kameraer, hvis man ikke allerede har gjort det. Det er også en meget god idé at kameraerne kører på et lukket netværk, så det er koblet op på en server, man som kommune har ekstra kontrol med. Men det er også mit indtryk, at det har kommunerne udmærket styr på, siger han.
Det menes der med en "bagdør"
Kinesisk IT-udstyr som fx overvågningskameraer og droner er omgærdet af en bekymring for at de indeholder en såkaldt “bagdør”. En bagdør som betyder, at de kinesiske virksomheder kan tilgå data fra kameraerne og dele det med de kinesiske myndigheder.
- Den her bekymring forstærkes af en konkret lov i Kina, som betyder, at kinesiske borgere og virksomheder er forpligtet til at udlevere data til de kinesiske myndigheder (hvis de bliver bedt om det, red.), forklarer professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet Jens Myrup Pedersen.
Et af de mere omtalte kinesiske producenter af overvågningskameraer er Hikvision, som flere kommuner og staten har købt produkter af. Hikvision fremtræder på en liste over kinesiske virksomheder, som USA vurderer samarbejder med de kinesiske myndigheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
