dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Ikke meget nyt i banebrydende model

'Ikke meget nyt' i banebrydende model

Ny OPP-model for at få sygemeldte hurtigt i arbejde består af godt, gammeldags socialrådgiverarbejde, lyder det fra Rudersdals kommunaldirektør
13. JUN 2013 22.33

BORNHOLM: - Der er sådan set ikke noget nyt i det her.
Sådan lød meldingen fra Rudersdal Kommune til en folkemødedebat torsdag eftermiddag.

FOA og PenSam, pensionsselskabet for FOA's medlemmer, præsenterede en ny model for offentligt-privat samarbejde om at få langtidssygemeldte kommunalt ansatte tilbage i arbejde. Modellen 'Din Stifinder' har høstet megen ros den seneste uge; erfaringer fra otte kommuner har vist sig at få flere sygemeldte tilbage på arbejde og væk fra førtidspension og spare kommunerne for penge.

Kerneelementet i projektet har været den såkaldte 'tovholder': en koordinerende socialfaglig konsulent, som har hjulpet med at få hurtig udredning af den sygemeldte igennem en helhedsindsats. Men ifølge Rudersdal Kommune, som har afprøvet modellen, er der ikke så meget nyt i at tænke flere af den sygemeldtes problemer sammen i en tværfaglig indsats.

- Det er godt gammeldags socialrådgiverarbejde, som har været lavet i kommunerne i mange år. Det har vi så bare lagt ud til en privat partner, sagde kommunaldirektør Bjarne Pedersen til dknyt.

Under debatten bakkede PenSams direktør Helen Kobæk og FOAs formand Dennis Kristensen op om det synspunkt, men uden at slække på den begejstring for modellen, som gennemsyrede både fagforening, kommuner og pensionsselskab.

Men hvorfor overlader kommunerne nu de gode, gamle socialrådgiveropgaver med deres sygemeldte medarbejdere til private konsulenter i stedet for at lade deres egne sagsbehandlere klare opgaven som hidtil?


- Mange af de kommunalt ansatte, som har været med i projektet, har haft svært ved at tage sygefraværssamtalen med en anden kommunal medarbejder, forklarer Bjarne Pedersen.

- I de her situationer er kommunen ofte både myndighed og arbejdsgiver. Det kan derfor være mere behageligt og tillidsfuldt for den sygemeldte, at det er en uvildig tredjepart, som hjælper med at udrede deres situation.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.