dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Fund af PFAS i kunstgræs kan koste Roskilde millioner

ROSKILDE: Fund af PFAS i kunstgræs betyder lige nu, at to padelbaner i Viby og Jyllinge i Roskilde Kommune ikke kan benyttes. Men konsekvenserne kan vise sig større og langt dyrere for kommunen. Det skriver sn.dk.

Roskilde Kommune har nemlig ni kunstgræsbaner til fodbold, der endnu ikke er testet for PFAS, og nu skal kultur- og idrætsudvalget beslutte, om de tests skal foretages. Til mediet forklarer formanden for udvalget, Mogens Hallager (K), at han vil tage diskussionen op på næste udvalgsmøde. Ifølge formanden koster en ny kunstgræsbane otte millioner, hvilket betyder, at kommunen kan stå med en enorm regning, hvis de ni fodboldbaner skal udskiftes. 

I forhold til de to padelbaner er der dog måske hjælp at hente. I Roskilde har kommunens medarbejdere fundet et kunstgræs, hvor PFAS-værdierne ikke er for høje. Her skal kommunen nu tage stilling til, om det er acceptabelt eller ej i forhold til en miljøtilladelse. Bliver kunstgræsset godkendt, skal miljøtilladelsen først i høring, og der kan altså gå 10-12 uger, før der er en løsning, hvis også klagefristen på fire uger tælles med. 

mag

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.