Bravida har genvundet en rammeaftale med det statsejede Sund & Bælt om drift og vedligehold af centrale mekaniske og elektriske anlæg på Storebælt og Øresund landanlæg. Aftalen løber i fire år og har en anslået værdi på op til 300 mio. kr. Det oplyser Bravida Danmark i en pressemeddelelse.
Der er tale om en gentegning af en eksisterende aftale, som har været gældende i fire år med efterfølgende forlængelse. Med den nye aftale kan Bravida desuden udføre opgaver på Femern-forbindelsen samt på en række havne. Bravida blev første gang tildelt en større drift- og vedligeholdsrammeaftale af Sund & Bælt i 2016.
Aftalen indebærer, at Bravida skal stå for drift og vedligehold af tekniske installationer, der skal sikre stabil bil- og togdrift over bro- og landanlæggene. Opgaverne omfatter blandt andet elektriske og mekaniske systemer, styring og overvågning, elforsyning, højspændingsanlæg, belysning samt sikkerheds-, brand- og ventilationsanlæg.
- Jeg er stolt over den nye aftale. Jeg ser det som en tillidserklæring og en anerkendelse af vores hidtidige arbejde på Storebælt og Øresund landanlæg, at vi har genvundet denne samfundsvigtige opgave, siger Ole Høgh, der er direktør for Region Infrastruktur i Bravida Danmark.
Den nye aftale trådte i kraft 1. december og kan forlænges med op til yderligere fire år med et år ad gangen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















