AI styrer lyskryds i Køge
KØGE: Kommunen skal være med til at teste, om AI-teknologi kan medvirke til en mere glidende trafik. Det første lyskryds styret af kunstig intelligens er derfor opsat i kommunen - mere præcist mellem Strandvejen og Stevnsvej.
Fordelene ved AI i lyskryds er, at det kan følge trafikkens art, mængde og hastighed her og nu og dermed regulere trafikken i realtid. Til sammenligning kan andre lyskryds kun styre trafikken ud fra i forvejen udpegede myldretider, dag- og nattetimer i et forsøg på, at afvikle trafikken bedst muligt.
Virksomheden bag, Swarco, har allerede foretaget et lignende forsøg Kolding Kommune, hvor trafikafviklingen viste sig at glide betydeligt lettere. Derfor ser Lene Møller Nielsen (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge, frem til at afprøve teknologien i egen kommune.
- Det er interessante erfaringer, som vi gerne vil teste af her i Køge Kommune – både af hensyn til de trafikanter, som naturligt nok helst så vidt muligt vil undgå at sidde i kø, og af hensyn til klimaet, som også lider under de trafikale udfordringer. På sigt kan det også være en gevinst for de bløde trafikanter, hvis lyskrydsene prioriterer, at for eksempel cykler kommer hurtigere frem, siger hun og tilføjer:
- Vi har besluttet at deltage i forsøget for at se, hvilken effekt det kan have hos os, og om vi måske ved brug af AI-styringen også kan undgå eller udskyde dyre ombygninger af veje.
Forsøget skal både evalueres undervejs og efterfølgende. Og hvis resultaterne er positive, meddeler kommunen, at de forventer at opsætte AI-styring i flere lyskryds.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.