I 2028 stopper Nordjyllandsværket sin kulbaserede produktion af fjernvarme, og derfor er Aalborg Forsyning i fuld gang med at forberede sig på den grønne omstilling af fjernvarmen fra fossile til vedvarende energikilder.
I den forbindelse spiller ny en investering i et varmelager bestående af 200.000 m3 ståltanke en vigtig rolle, oplyser forsyningsselskabet i en meddelelse.
- Nordjyllandsværket kan skrue op og ned for produktionen og tilpasse sig forbrugernes skiftende varmeforbrug, men når vi går over til elbaseret varmeproduktion på varmepumper og elkedler, er det ikke muligt. Derfor får vi brug for et større lager, så vi kan sikre en høj forsyningssikkerhed også i de spidsbelastede perioder, hvor forbrugerne bruger ekstra meget varme og varmt vand, siger Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning.
Med varmelageret kan Aalborg Forsyning også udnytte udsvingene i elpriserne og dermed optimere varmeproduktionen.
Indkøb til 400 mio. kr.
Det er svenske Rodoverken, som skal stå for leveringen af det 200.000 m3 store varmelager. I alt drejer det sig om en investering på cirka 400 millioner kroner. Varmelageret kommer til at bestå af fire ståltanke, der skal stå i Norbis Park, som er Aalborg Forsynings område ved Nordjyllandsværket.
- Der er tale om fire gigantiske vandbeholdere, der opbevarer varmen, og hele tiden står og oplader og aflader. Det er en velkendt og afprøvet teknologi med lav investeringsrisiko og lang levetid. Derudover kan vi udbygge løsningen efter behov, hvilket giver en betydelig fleksibilitet i forhold til at gennemføre den grønne omstilling så omkostningseffektivt som muligt, siger Jesper Høstgaard-Jensen, teknik direktør i Aalborg Forsyning.
Når de fire tanke er fuldt opladede indeholder de, hvad der svarer til 625 husstandes årlige varmeforbrug. Efter planen skal tankene være i drift i 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.