Vinder af arkitektkonkurrence for nyt dansk robotcenter på Lindø fundet
Et nyt center under Syddansk Universitets faner kaldet Center for Large Structure Production (LSP) skal med base på Odense Havns områder på Lindø, forske og udvikle automatiserede løsninger til at bygge store konstruktioner som vindmøller, skibe og byggerier.
Med centeret kan aktiviteterne for alvor folde sig ud så forskere og virksomheder kan udvikle robotter til de store konstruktioner. Robotter som ikke findes i den skala i dag. Men centeret mangler lokaler, og de er snart på vej. Således er seneste skridt i etableringen af centeret taget, da vinderen af arkitektkonkurrencen for projektet er fundet.
Valget er i en konkurrence med fire deltagende artiketvirksomheder faldet på en bygning tegnet af arkitekterne Christensen & Co. I valget af Christensen & Co er der lagt vægt på den høje arkitektoniske kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt, oplyser SDU i en pressemeddelelse.
For A.P. Møller Fonden, der har støttet projektet med 90 mio. kr., og bedømmelseskomiteen har det været afgørende, at det nye robotcenter bliver et vartegn for danske industriarbejdspladser og automatisering. Det bliver en bygning, som giver en markant ankomst til Odense Havns områder på Lindø med stærke referencer til såvel stedets eksisterende industribygninger og SDU.
- Vi synes, det er en fantastisk flot bygning, der matcher de behov, vi har, samtidig med at den kan bidrage til at forløse det enorme potentiale, der er i LSP-projektet. Vi tror på, at det kan blive et vartegn med en virkelig flot arkitektur og klare referencer til SDU i Odense, som samtidig peger frem mod nye kapitler i SDU’s og Fyns roboteventyr, siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Ringsmose.
Sidste år blev det offentliggjort, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal havde doneret 90 mio. kr. til opførelsen af en bygning til Center for Large Structure Produktion, som Syddansk Universitet vil drive sammen med en række samarbejdspartnere på Odense Havns områder på Lindø.
De nye bygningerne forventes at stå færdige i 2025 og vil til den tid huse såvel robotter og teknologisk udstyr som studerende, forskere og virksomheder.
EU's Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.