dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Videokonsultationer skal få praktiserende læger til Mors

KORT NYT15. MAR 2018 13.00

MORS / NORDJYLLAND: I regionsklinikken i Øster Jølby på Mors er regionen begyndt at teste videokonsultationer mellem patienter og den praktiserende læge. Formålet er på den ene side at give borgerne en mere fleksibel og bedre adgang til deres praktiserende læge og på den anden side at kunne rekruttere læger til lægedækningstruede områder. Det oplyser Region Nordjyland. 

I løbet af foråret indføres videokonsultationer i regionsklinikken i Øster Jølby, og herefter udbredes konsultationsformen til de øvrige regionsklinikker i Nordjylland. På sigt er målet, at løsningen skal kunne anvendes bredt af almen praksisklinikker i Nordjylland, hvor regionen er udfordret på lægedækningen. Regionen vil derfor invitere de faglige organisationer til et samarbejde om det.

Region Nordjylland har et tæt samarbejde med Morsø Kommune om at gå nye veje for at udvikle bedre sundhedstilbud med udgangspunkt i borgernes behov. Samtidig afprøves nye måder til at skabe bedre lægedækning på i områder, hvor der er mangel på læger, som er tilfældet på Mors.

sl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.