dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Vejdirektoratet har indgået aftaler med tre operatører af ladeparker til ellastbiler
25 ladeparker til ellastbiler skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.
Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har indgået aftaler med tre operatører af ladeparker til ellastbiler

Med 25 ladeparker til ellastbiler bliver det snart nemmere for lastbilchauffører at tanke strøm. Som noget nyt har Vejdirektoratet, med transportministeren i spidsen, valgt at lade markedet drive udviklingen og etableringen af de nye ladefaciliteter.
3. SEP 2024 13.07

25 nye ladeparker til lastbiler skal gøre det nemmere at være lastbilchauffør med en ellastbilchauffør og kickstarte omstillingen af den tunge vejtransport. De første fem ladeparker skal stå klar i 2025.

Men i stedet for at bygge statslige ladeparker til ellastbiler, har Vejdirektoratet netop indgået aftaler med det private marked om selv at drive udrulningen af de nye ladefaciliteter.

- Ladeparkerne til ellastbiler kommer hurtigere end forventet, og det er glædeligt, at transportbranchen bakker op og i den grad er med til at drive den grønne omstilling af transportbranchen, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse.

Der er i første omgang tale om ladeparker nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge, som skal stå klar med udgangen af 2025.

Aftale med tre ladeoperatører

Vejdirektoratet har indtil nu indgået aftaler med tre forskellige private ladeoperatører i form af Norlys, Circle K og E:ON. Disse operatører skal stå for den fulde etablering og driften af de første fire ud af fem planlagte ladeparker, der åbner i 2025.

Beslutningen om at lade markedet tage over blev truffet på baggrund af en dialog med markedet, der udtrykte ønske om lade markedet selv styre udviklingen og etableringen af ladeparkerne.

- Vi har en haft en god dialog med branchen, som er positive over for vores nye strategi og nyheden om de første indgåede aftaler. Her har vi langt hen ad vejen givet bolden op til det private marked, som nu selv skal stå for at drive udrulningen af ladeinfrastrukturen til den tunge vejtransport, siger senior projektleder i Vejdirektoratet Kresten Lysholdt-Andersen.

I aftalerne forpligter de enkelte ladeoperatører sig til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) både i udrulningen i 2027 og i 2030, men de kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer. Til gengæld har Vejdirektoratet indgået aftale om ikke at opstille konkurrerende ladeinfrastruktur i de pågældende områder.

Vejdirektoratet har været i dialog med alle kendte ladeoperatører på markedet og forsøgt at indgå aftaler med så mange som muligt for at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor der ikke er indgået aftaler, sørger Vejdirektoratet for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via udbud. Det betyder, at Vejdirektoratet udbyder seks ladepunkter i ladeparken ved Køge.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.