dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Tre bydere i opløbet om at drive Metroen fra 2027

Metroselskabet har prækvalificeret tre selskaber til at byde på fremtidig drift og vedligeholdelse af Københavns Metro.  
2. SEP 2025 12.55

Tre bydere er nu officielt prækvalificerede til at byde på opgaven som operatør for Metroens drift og vedligehold fra 2027, efter Metroselskabet har gennemført første trin i en EU-udbudsproces. Det oplyser Metroselskabet.

De tre bydere er KBH Metro Partner ApS med en række internationale partnere, Keolis Danmark A/S samt Metro Service A/S med støtte fra det italienske transportselskab Azienda Trasporti Milanesi S.p.A. Alle har ifølge Metroselskabet solid erfaring fra sammenlignelige metrosystemer.

- Vi er meget tilfredse med feltet, som har søgt om prækvalifikation, og den interesse, udbuddet har skabt – både gennem de forudgående markedsdialoger og de ansøgninger, vi har modtaget, siger Søren Boysen, der er direktør for drift og vedligehold i Metroselskabet.

Det nuværende drifts- og vedligeholdelsessamarbejde udløber den 28. september 2027. Den kommende kontrakt, som forventes underskrevet i september 2026, træder i kraft dagen efter den nuværende udløber. Den vil løbe frem til 2039 med mulighed for forlængelse i op til tre år. Kontrakten har en anslået værdi på omkring 2,4 mia. euro, svarende til cirka 18 mia. kr.

I perioden frem mod kontraktindgåelse skal de prækvalificerede bydere inspicere metrosystemet, afgive tilbud og deltage i forhandlinger med Metroselskabet. Målet er at sikre fortsat høj driftsstabilitet i det førerløse metrosystem, som i 2024 havde 126 mio. passagerer og en gennemsnitlig driftsstabilitet på 99 pct.

- Vi ser frem til at fortsætte den gode proces med de prækvalificerede bydere, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden kan levere et stærkt transportilbud til kunderne, siger Søren Boysen.
 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/tre-bydere-i-oploebet-om-at-drive-metroen-fra-2027

GDPR