dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Roskilde:
"Teknisk fejl" udløser advarsel til direktør

KORT NYT9. FEB 2024 7.02

ROSKILDE: Sagen om fejlagtig håndtering af en leasingkontrakt til en værdi af over 100 mio. kroner, som Roskilde Kommune har omtalt som en "teknisk fejl",  kommer ikke til at koste hoveder i direktionen. Det står klart, efter at økonomiudvalget har besluttet at bemyndige borgmester Tomas Breddam (S) til at “tage de fornødne personalemæssige konsekvenser”, skriver sn.dk.

Mediet erfarer, at der bliver tale om en skriftlig advarsel til kommunens direktør for by, kultur og miljø gennem 14 år, Martin Holgaard, idet han tidligere har fået en mundtlig påtale eller en næse. 

Leasingkontrakten blev indgået i 2017 som alternativ til, at kommunen købte den gadebelysning tilbage, som i 2009 blev solgt til SEAS-NVE. Det tilbagekøb havde kommunen ikke penge til. I stedet blev der indgået en leasingkontrakt, der skulle have medført, at kommunen deponerede 108 millioner kroner. Det skete dog ikke, fordi kontrakten aldrig blev kendt af direktionen. Den blev indgået af en afdelingschef, som allerede var fratrådt, da sagen kom frem i december. Sagen betød, at kommunens likviditet fra 2017 frem til nu så væsentligt bedre ud, end den var.

dotn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.