Skou Gruppen giver byggeledere flere grønne kompetencer
Entreprenørvirksomheden Skou Gruppem som bl.a har vedligeholdelses aftaler med flere kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden og Forsvaret øger nu sit fokus på bæredygtighed. Det sker ved, at 20 byggeledere for nyligt har gennemgået et kurses, som klæder dem på med flere grønne kompetencer. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Kurset blev gennemført i samarbejde med DI Byggeri og med støtte fra programmet SMV:Grønne Kompetencer. Målet var at give byggelederne en fælles basisviden og et fælles sprog om bæredygtighed.
- Vi har længe arbejdet med mere bæredygtighed på forskellige leder og kanter i de enkelte projekter. De seneste år har vi også arbejdet med en bæredygtighedsstrategi og nogle konkrete mål for Skou Gruppen som helhed. Desuden oplever vi, at både kundernes efterspørgsel og nye regler også trækker i den retning, siger Nickolai Dar Lindberg, som er ansvarlig for bæredygtighed hos Skou Gruppen. Han tilføjer:
- Med kurset får alle vores byggeledere de samme forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed i praksis. Vi sikrer os, at de kender reglerne – både de nuværende og kommende.
Bæredygtighedskurset holdes som en hel arbejdsdag i Industriens Hus, hvor en række undervisere vil styre byggelederne sikkert igennem emner som bygherrernes krav og forventninger samt klimaforandringer og den nationale udfordring.
Kurset giver også byggelederne viden om bæredygtighedsbegreber som LCA og EPD, de europæiske krav og standarder i BR18, CSRD, ESG, DGNB og Svanemærket samt dokumentation på byggepladsen.
- I ledelsen har vi vedtaget en bæredygtighedsstrategi og valgt, at Skou Gruppen skal arbejde med fire af FN’s Verdensmål, nemlig ligestilling, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion plus ansvarlige jobs og økonomisk vækst. Desuden har vi en del projekter og serviceopgaver, hvor bygherrerne ønsker, at vi arbejder med elementer af bæredygtighed eller DGNB-certificering, siger administrerende direktør Martin Skou Heidemann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.