Skattekroner ender i Israels ulovlige bosættelser
De er næppe klar over det, men borgere i flere af landets kommuner involverer sig indirekte i den højspændte konflikt mellem Israel og Palæstina via deres skattebetaling.
I alt er 17 mio. kr. fra kommunale og regionale pengekasser havnet i aktier og obligationer i virksomheder, der er udpeget af FN som aktive i de ulovlige israelsk besatte områder i Palæstina - Vestbredden, Gazastriben og Østjerusalem.
Virksomhederne omfatter bl.a. velkendte internationale rejsebureauer som TripAdvisor, AirBnb og Booking.com, banker og det franske konglomerat, Alstom, som har leveret togsystemer, der forbinder besatte områder i Øst-Jerusalem.
Det afslører den første kortlægning nogensinde af landets 98 kommuner og fem regioners investeringer, som Danwatch i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik har foretaget.
ICJ: Ulovlige besættelse
Den Internationale Domstol (ICJ) betegner i en ny vurdering Israels handlinger i de palæstinensiske områder som en ulovlig besættelse.
Ifølge Jacques Hartmann, professor i folkeret ved Dundee University i Skotland, overtræder selskaberne, som FN har udpeget som aktive i de besatte områder, internationale retningslinjer, der gælder for virksomheder. Retningslinjerne skal sikre, at risikoen for krænkelser af menneskerettigheder begrænses via kontroller og dokumentation.
“Der er ingen tvivl om, at man overtræder FN og OECD's retningslinjer, hvis man har aktiviteter i bosættelserne eller investerer i firmaer, der har. Reglerne forpligter virksomhederne til at gennemføre en due diligence, hvor man bl.a. er forpligtet til at overholde menneskerettighederne”, siger Jacques Hartmann, der har skrevet bogen "Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention".
Vil tjekke med kapitalforvaltere
Odense Kommune og Region Nordjylland topper listen med henholdsvis 3,4 og to mio. kr investeret i virksomheder, der har aktiviteter i israelsk besatte områder. Men Region Nordjylland, der bl.a. har investeret 1.773,560 kr. i Booking.com, mener ikke, at investeringerne overtræder regionens politik.
- Vi er opmærksomme på den seneste omtale af investeringer og kan oplyse, at regionens investeringer bliver forvaltet i overensstemmelse med vores vedtagne investeringspolitik, oplyser Kristian Gull Pedersen, pressekonsulent i Region Nordjylland
Regionen har dog rettet henvendelse til kapitalforvalteren for at få bekræftet, at investeringerne lever op til regionens retningslinjer. Odense og Fanø oplyser kortfattet til Danwatch, at kommunerne vil tage kontakt til deres kapitalforvaltere på baggrund af de nye oplysninger.
FN's liste inkluderer flere israelske banker, Bank Leumi, Israel Discount Bank, Mizrahi Tefahot Bank og Bank Hapoalim, som har finansieret flere bosættelser. Alligevel har blandt andre Rødovre Kommune investeringer i israelske banker.
- I udgangspunktet bør der ikke være problematiske investeringer i Rødovre Kommunes portefølje. Vi har bedt Danske Bank (kommunens kapitalforvalter, red.) om en gennemgang af de investeringer, som ifølge listen er problematiske, siger kommunikationschef i Rødovre Kommune, Peter Starup.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.