dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Regeringen vil skærpe og udbrede klimakrav til byggeri
Med et udspil fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil regeringen skærpe krav til byggerier: "Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling," siger hun i en pressemeddelelse. (Arkiv)
Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Regeringen vil skærpe og udbrede klimakrav til byggeri

Ferieboliger og tilbygninger skal omfattes af skærpede krav, mener regeringen, som indleder forhandlinger.  
21. MAJ 2024 12.51

Klimakrav til byggerier skal skærpes, og mindre byggerier skal omfattes af regler, lægger regeringen op til. Det fremgår af et udspil fra social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, (S), før forhandlinger indledes tirsdag.

- Byggebranchen står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, og det er på høje tid, at vi strammer skruerne om byggeriets bidrag til den grønne omstilling, siger hun i en pressemeddelelse.

Hidtil har klimakrav været omfattet af nybyggerier på over 1.000 kvadratmeter. De skærpede krav skal ifølge regeringen gælde både mindre byggerier og flere typer af byggerier. Også ferieboliger, større tilbygninger, kontorbygninger og institutioner.

Ministeren taler om, at kravene skal "strammes markant". Også processerne på byggepladsen skal ifølge pressemeddelelsen være med i klimaregnestykket.

Der skal indføres en grænseværdi for byggeriets udledning i bygningens forventede samlede levetid, byggeriets livscyklusvurdering.

Kravene tilpasses typen af byggeri, så bygninger, hvor det i udgangspunktet er lettere at holde CO2-regnskabet lavt, skal leve op til større krav.


/ritzau/amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.