Årets fjernvarmepulje med 265 mio. kr. til støtte af konverteringsprojekter fra olie- og naturgas til fjernvarme er kun en mio. kr. fra at være tom. Det vil komme til at forsinke eller aflyse fjernvarmeprojekter i Danmark, der afhænger af støtte fra fjernvarmepuljen.
Den direkte konsekvens af en tom fjernvarmepulje så tidligt på året bliver, at udfasningen af naturgas i Danmark forsinkes, fordi mange fjernvarmeprojekter først vil blive genoptaget, når puljen igen åbner med nye midler i 2023, lyder bekymringen i en pressemeddelelse fra brancheorganisation Dansk Fjernvarme.
- Det er ikke overraskende, at fjernvarmepuljen er tom. Der er stor efterspørgsel på fjernvarme i år, på grund af de høje energipriser og ønsket om at udfase den fossile naturgas. Selvom mange nye fjernvarmeprojekter ikke behøver og dermed ikke har søgt støtte fra fjernvarmepuljen, er puljen afgørende for en række projekter, hvor de nye og højere priser har tippet økonomien i projektet i den gale retning. De er afhængige af støtten for at kunne udbygge den grønne fjernvarme, der skal konvertere naturgas- og oliekunder, siger Nicolai Kipp, chefkonsulent i konverteringer hos Dansk Fjernvarme.
I 2021 endte 98 ansøgninger til fjernvarmepuljen, der også var på 265 mio. kroner, med at få tilsagn, med forventet konverteringer på cirka 50.000 olie- og naturgasfyr. I 2022 er der indtil videre blevet givet tilsagn til ansøgninger med et konverteringspotentiale på omkring 16.000 olie- og naturgasfyr. Dansk Fjernvarme vurderer, at der i det kommende halvår vil være støtteberettigede projekter for cirka 20.000 konverteringer, der risikerer at blive forsinket.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.