"Kriser kommer aldrig belejligt". Det er titlen på Dansk Industris beredskabspolitiske udspil, som organisationen fremlægger torsdag.
I udspillet præsenteres 11 konkrete anbefalinger til, hvordan et tættere samarbejde med erhvervslivet kan bidrage til et stærke dansk kriseberedskab. Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri (DI) i, mener, at erhvervslivet kan bidrage til et stærkere beredskab.
- Der er meget, der har ændret sig i Danmark, siden vi sidst talte om beredskab under Den Kolde Krig. Vi har for eksempel privatiseret teleområdet og el-området, så den offentlige sektor og den private sektor er hvirvlet stærkt ind i hinanden Derfor giver det rigtig god mening, at få den private sektor tænkt med ind i et beredskab, siger Høyer.
"Standby-kontrakter" for samfundskritiske varer
Et af forslagene er "standby-kontrakter". Det indebærer, at der laves aftaler med bestemte private virksomheder om at levere en række "samfundskritiske varer og services" i tilfælde af kriser.
Hvis Danmark eksempelvis er i en situation, hvor der skal bruges en masse mundbind, påpeger han, at det er smart, hvis opgaven varetages af en virksomhed, som allerede har produktet i rotation på sit lager. Så kommer man ikke til at stå i en situation, hvor de mundbind, man skal bruge, har ligget på et lager i 15 år og er blevet for gamle til, at de kan bruges.
- Læringen fra covid-19 har vist, at tidlig involvering af virksomhederne er en helt afgørende forudsætning for, at vi kommer igennem kriser. Hvis vi først skal opfinde løsninger fra bunden og derefter kæmpe med langsommelige udbudsprocesser, går der dyrebar tid til spilde, lyder det i forslaget.
Morten Høyer pointerer, at der er opgaver, som den private sektor kan løse hurtigere og i en større skala, end den offentlige sektor kan.
Baggrunden for anbefalingerne er ifølge DI, at Danmark sammen med resten af Europa står i en helt ny geopolitisk virkelighed. Med et trusselsbillede, der omfatter en stor risiko for blandt andet cyberangreb, som kan berøre flere sektorer. DI foreslår også etablering af "Erhvervslivets Beredskabsstab" og "Krisestyringsøvelser med private virksomheder".
- Vi ved ikke, hvad der kommer, men hvis vi kan være en lille smule forberedt, så kan vi minimere generne ved den krise, der rammer os, siger Høyer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.