

VEJLE / GLADSAXE / VEJEN: I 2023 skal PowerGo etablere 178 ladestandere i tre kommuner, hvortil Spirii leverer driftsplatform og betalingsløsning. Virksomhederne har vundet opgaverne efter de har været i udbud, oplyser Spirii i en pressemeddelelse.
Største leverance af ladestandere fra PowerGo skal til Vejen, her skal der opstilles 84 ladestandere på 22 KW, Gladsaxe skal have opstillet 54 22 KW samt en lynlader, mens Vejle får opstillet 40 22 KW-standere.
- Det er en stor milepæl for PowerGo at vinde de tre kommunale udbud, som placerer os godt på det danske marked og bidrager til, at vi når vores mål om at etablere et fintmasket ladenetværk i hele Europa. Vi glæder os meget til at komme i gang med projekterne sammen med vores gode partner Spirii, så vi kan sikre brugervenlig og tilgængelig opladning i Danmark, siger Ivo van Dam, CTO i PowerGo.
Den internationale ladeoperatør PowerGo, som er et datterselskab af energiselskabet PowerField, indledte i januar et strategisk samarbejde med Spirii om udbygningen af et europæisk ladenetværk bestående af intet mindre end 15.000 ladestandere. PowerGo står for investering og etablering, og Spirii leverer platformsløsninger til drift af ladenetværket, håndtering af brugere, smart opladning og betalingsløsninger på tværs af landegrænser.
Vi ser frem til at indfri PowerGos ambitioner om at blive en aktiv spiller i udbygningen af ladenetværket i Danmark. Jo flere kræfter, der samarbejder om ladenetværket, jo hurtigere når vi i mål. Og vi skal løfte i flok, hvis vi skal nå at etablere et stort, åbent og smart ladenetværk til alle elbilister, siger Tore Harritshøj, administrerende direktør i Spirii.
Spiriis selskab i Danmark leverer i forvejen drift og platformsløsninger til kunder såsom FDM, By og Havn, ATP Ejendomme og DCC Energi, og har mange års erfaring med at bygge, drive og skalere ladeinfrastruktur til elbiler.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.