dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Økonomiaftale for kommunerne er i hus

Med 1,4 mia. kr. ekstra følger servicerammen med demografien, men der er ikke penge til velfærdsløft.

KL og regeringen er nået til enighed om rammerne for kommunernes økonomi i 2022. Økonomiaftalen løfter servicerammen med 1,4 mia. kr., hvilket især skal dække den demografiske udvikling.

På anlægssiden er der et råderum på 19,9 mia. kr., hvoraf en mia. kr. kommer fra kommunernes egne kassebeholdninger.

Trods de manglende ekstra penge til den sociale treårsplan, som KL havde foreslået, erklærer KL-formand Jacob Bundsgaard (S) sig tilfreds med, at servicerammen er hævet, "så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn." Men der bliver ikke råd til velfærdsforbedringer, siger Jacob Bundsgaard.

Finansminister Nicolai Wammen (S) pointerer dog, at økonomiaftalen et større løft til kommunernes økonomi, end man har set de seneste ti år tilsammen.

- Der er altså tale om, at vi går ind og prioriterer velfærden, siger Nicolai Wammen.

Med aftalen bekræfter regeringen tidligere forsikringer om, at kommunernes udgifter til coronahåndtering ikke må gå ud over øvrig velfærd. Derfor kompenseres kommunerne direkte med i alt 0,9 mia. kr. i 2021.

Hovedelementerne i aftalen
  • Den kommunale serviceramme hæves med 1,4 mia. kr. ift. sidste års aftale og udgør i 2022 samlet set 275,4 mia. kr.
  • Kommunernes anlægsinvesteringer udgør 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. egenfinansiering.
  • På det specialiserede socialområde skal kommunerne  blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen - i samspil med en høj socialfaglighed.
  • Kommunernes overførselsudgifter inklusiv udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige vil udgøre 96,8 mia. kr. i 2022.
  • Kommunerne kompenseres for i alt 0,9 mia. kr. i 2021 for mer- og mindreudgifter til håndtering af coronakrisen herunder øget rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Hertil kommer kompensation til KViK til indkøb af værnemidler med videre.
  • Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter, når der er større klarhed over det videre forløb.

Se økonomiaftalen for 2022.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.