dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ny SKI-aftale sikrer kommuner markant besparelse på indkøb af sygeplejeartikler

SKI har tildelt kontrakten for SKI-aftalen 50.95 Sygeplejeartikler til Abena A/S. Den ny aftale giver en potentiel besparelse på 22 pct. på indkøb af sygeplejeartikler.
3. APR 2024 14.25

96 tilsluttede kommuner og tre øvrige organisationer vil, når en ny SKI indkøbsaftale for sygeplejeartikler træder i kraft 23. maj, kunne glæde sig over markant bedre priser. 

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har således indgået en kontrakt med leverandøren Abena for aftalen 50.95 Sygeplejeartikler. På aftalen kan kommunerne købe de mest anvendte sygeplejeartikler, herunder instrumenter, sprøjter og kanyler, sårbehandlingsprodukter, undersøgelsesartikler, urologi og værnemidler.

Selvom kvaliteten har vægtet lige så højt som pris i evalueringen, har den nye aftale sikret de tilmeldte til aftalen en potentiel besparelse på 22 pct. på deres indkøb af sygeplejeartikler. Det oplyser SKI i en meddelelse.

- Når vi sammenligner de tilbudte priser fra Abena A/S med de priser, den offentlige sektor giver for tilsvarende produkter, kan vi se en besparelse på 22 procent. Besparelsespotentialet vil variere fra myndighed til myndighed alt efter deres specifikke forbrug. Samlet set forventer vi, at de tilsluttede kommuner og øvrige offentlige organisationer vil spare godt 32 mio. kroner om året og 128 mio. kroner i aftalens fireårige løbetid, siger Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.
 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.