dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Getty Images

Nu kan også lagerhaller og kulturhuse blive svanemærket

Stigende interesse for miljømærket byggeri får Miljømærkning Danmark til at udvide ordningen. Lagerbygninger kan få mærket mod bl.a. at opsætte solceller.  
14. AUG 2025 11.48

Fremover kan både lagerbygninger og kulturbygninger som museer, kulturhuse, biografer og biblioteker certificeres med Svanemærket. Det sker som følge af stigende efterspørgsel på miljømærket byggeri. Kravene til svanemærket byggeri omfatter blandt andet materialevalg, byggeproces, affaldshåndtering og brug af ressourcer. Det skriver Miljømærkning Danmark.

- Vi oplever fortsat stigende interesse for svanemærket byggeri, og nu er det altså også muligt at opnå Svanemærket på lager- og kulturbygninger i bred forstand. Det er dels noget, vi har mærket efterspørgsel på i markedet, og samtidig er der et stort miljø- og klimapotentiale her, siger Stinus Kappel Andersen, der er seniorkonsulent i Miljømærkning Danmark.

Særligt lagerbyggeri vurderes at rumme et stort potentiale, både på grund af mængden af opførte kvadratmeter og fordi bygningerne ofte opføres sammen med kontorer, der allerede kan svanemærkes.

For at lagerbygninger kan få mærket kommer der særlige krav, herunder installation af solcelleanlæg. Bygningstypen anses for særligt velegnet til solenergi og skal desuden opføres efter principper for design for adskillelse og klimatilpasses fremtidens vejrforhold.

- Når det kommer til lagerbygninger, giver det ikke i samme grad mening at stille krav til fx indeklima, dagslys og akustik. Til gengæld skal lagerbygninger fx have installeret solcelleanlæg, hvilket denne bygningstype er oplagt og meget velegnet til. Desuden stiller Svanemærket krav om, at lagerbygninger skal være designet med fokus på principperne for design for disassembly, så de nemt og effektivt kan skilles ad ved endt levetid, og materialerne på den måde kan genbruges eller genanvendes. Slutteligt skal lagerbygninger opføres, så de er klimatilpasset til fremtidens vejrforhold, siger Stinus Kappel Andersen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/nu-kan-ogsaa-lagerhaller-og-kulturhuse-blive-svanemaerket

GDPR