dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Norlys skal næsten fordoble antallet af ladestandere i Nordfyns Kommune

KORT NYT12. MAR 2024 15.01

NORDFYNS: Nordfyns Kommune har på nuværende tidspunkt opsat 50 ladepladser på kommunalt ejede arealer, der er til rådighed for offentligheden. Efter et endt udbud er det nu afgjort, at Norlys næsten skal fordoble det antal til 96. Det oplyser kommunen i en meddelelse.

- Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal det være nemt at vælge elbilen til. Derfor er vi i Norlys i gang med at opbygge et ladenet, som dækker hele Danmark og giver mulighed for at lade, når man for eksempel er til håndboldkamp eller på biblioteket, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys' ladestanderforretning. 

I udbuddet har der været centralt at støtte den udrulning, der allerede er sket i kommunens større byer, samt at etablere ladestandere i kommunens landdistrikter. Et politisk ønske har også været hurtigladere, som nu også bliver en realitet.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.