dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Moms-fejl gav høj affaldsafgift på Samsø

KORT NYT7. FEB 2024 6.44

SAMSØ: En fejl med momsen har fået Samsø-borgernes renovationsafgift til at stige hele 68 pct., skriver TV2 Østjylland. I 2022 og 2023 er borgerne nemlig ikke blevet opkrævet moms på afgiften, som de skulle. De skal nu over en periode på fem år både betale den nuværende moms og efterslæbet for de to foregående år.

- Af staten har vi fået at vide, at fremover skal der ikke være moms på affaldsgebyrerne, men det viser sig så, at det skal der alligevel hos os, fordi vi har en privat udbyder, siger borgmester Marcel Meijer (S).

- Vi vidste det ikke. Havde vi vidst det, så havde vi måske taget en anden beslutning. Jeg vil kalde det meget, meget træls og meget, meget uheldigt, siger han.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.