dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
A.P. Møller Fonden donerer 4,6 mio. kr. til den neonatale transportordning i form af nye babylancer i Region Midtjylland.
Tonny Foghmar

Milliondonation på vej til de allermindste patienter i Midtjylland

Regionen kan styrke den akutte transport af kritisk syge nyfødte med en ny babylance og en ombygning af den eksisterende.
10. DEC 2025 11.15

MIDTJYLLAND: De allermindste og mest sårbare patienter i Region Midtjylland får nu et løft i den akutte behandling.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer 4,6 mio. kr. til Den Neonatale Transportordning, der får både en helt ny, fuldt udstyret babylance og en ombygning af regionens nuværende.

Med donationen får regionen dermed to babylancer, der fungerer som højteknologiske intensivafdelinger på hjul, der gør det muligt at yde højt specialiseret behandling til kritisk syge nyfødte allerede under transporten.

- Bevillingen betyder, at vi kan sikre både kvalitet og robusthed i den livsvigtige transport af børn, som har brug for højt specialiseret behandling, siger Peter Agergaard, der er overlæge på Nyfødt Intensiv Afsnit på Aarhus Universitetshospital og lægefagligt ansvarlig for Den Neonatale Transportordning i Region Midtjylland.

Transportordningen, der drives i et samarbejde mellem regionshospitalerne, Præhospitalet og Aarhus Universitetshospital, rykker årligt ud til omkring 200 akutte og 150 planlagte transporter af børn under tre måneder. Behandlingen opstartes lokalt og fortsætter uafbrudt i babylancen på vej til universitetshospitalet.

Ambulancechef Jan Kjær Madsen fra Præhospitalet fremhæver, at donationen øger robustheden betragteligt:

- Med de to moderne babylancer står vi langt stærkere i forhold til både samtidige opgaver og uforudsete nedbrud. Det handler om at være klar, når det gælder – og det er vi nu i endnu højere grad takket være denne donation, siger han. 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/milliondonation-paa-vej-til-de-allermindste-patienter-i-midtjylland

GDPR