Midttrafik får ny bestyrelse

Claus Leick (SF) valgt som formand for bestyrelsen for de kommende fire år
26. JAN 2026 15.23

Midttrafik har fået en ny bestyrelse for de kommende fire år. Claus Leick (SF) fra Skanderborg Kommune er valgt som bestyrelsesformand, mens Steen Vindum (V) fra Silkeborg Kommune er udpeget som 1. næstformand. Jakob Fuglsang Andersen (SF) fra Region Midtjylland er valgt som 2. næstformand.

Bestyrelsen blev valgt på et repræsentantskabsmøde fredag den 23. januar. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.

-Den kollektive trafik står over for store forandringer de næste år. Ekspertudvalget har leveret forslag til eventuel ny organisering og en række fokusområder, som de danske mobilitetsselskaber skal levere på. Samtidig skal dampen holdes oppe på den grønne omstilling af busserne for at leve op til vores målsætning om fossilfrie A-kontraktbusser i 2030, siger Claus Leick (F), der er bestyrelsesformand i Midttrafik.

Bestyrelsen for perioden 2026-2029 består derudover af Albert Rosenkrantz Conradsen (SF) fra Aarhus Kommune, Anders Bøge (SF) fra Skive Kommune, Klaus Flæng (S) fra Holstebro Kommune, Majbritt Birkholm (DF) fra Region Midtjylland, Mikael Bak Würtz (DF) fra Ikast-Brande Kommune og Torben Hansen (SF) fra Randers Kommune.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/midttrafik-faar-ny-bestyrelse

GDPR
Midttrafik får ny bestyrelse