Løftede øjenbryn i Region H over konference i USA
HOVEDSTADEN: I alt 47 ansatte fra Region Hovedstaden er for tiden i USA som deltagere i en konference arrangeret af Epic, udvikleren af det udskældte it-system Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken med baggrund i en aktindsigt, hvorf det også fremgår at den samlede udgift er lige under en mio. kr.
Omfanget af deltagelsen har ført til løftede øjenbryn i Regionsråd Hovedstaden, der har bedt regionens administration om en forklaring. Hverken regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) eller Region Hovedstadens administrative ledelse har overfor Politiken nogen kommentarer til kritikken.
Ifølge avisen er deltagerne både menige medarbejdere, mellemledere og enkelte ledende medarbejdere. Også en psykiater, som kun har én måned tilbage før pensionen, er ifølge avisen med på turen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.