HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden har underskrevet nye kontrakter om siddende patienttransport med tre leverandører, der fra 1. september 2026 skal varetage opgaven i regionen. Det drejer sig om virksomhederne HB Care, Movicare og Nordian, som tilsammen skal dække fem geografiske områder. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
HB Care, som har leveret siddende patienttransport i regionen siden 1. oktober 2018, får fremover en større andel af kørslen end i dag. Virksomheden bliver ansvarlig for områderne Nord, Byen og Syd, mens Movicare Konsortium skal dække Midt, og Nordian ApS får ansvaret for Bornholm.
Siddende patienttransport tilbydes blandt andet folke- og førtidspensionister samt patienter, der bor mere end 50 km. fra hospitalet eller ikke har mulighed for at benytte offentlig transport. Transporten er fordelt på fem geografiske områder i hovedstadsregionen.
Kontrakterne er tildelt efter et offentligt udbud. Efterfølgende er der indgivet to klager til Klagenævnet for Udbud, men nævnet har vurderet, at klagerne ikke har opsættende virkning. Dermed har regionen kunnet underskrive kontrakterne med de nye leverandører.
Frem til 1. september 2026 fortsætter Falck og HB Care med at stå for patienttransporten under de nuværende kontrakter, hvorefter de nye aftaler træder i kraft.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















