Kommuner frasælger sortlistede investeringer for millioner
45 mio. kr. i kommunale investeringer er allerede solgt. Yderligere 130 mio. er under luppen. Det sker efter, at det undersøgende medie Danwatch i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik i oktober offentliggjorde den første kortlægning nogensinde af 98 kommuners og fem regioners investeringer i værdipapirer.
Kortlægningen afslørede samlet set, at i alt 75 kommuner og fire regioner havde 414 mio. kommunale kr. investeret i 5.133 værdipapirer, som enten FN eller danske banker og pensionskasser havde sortlistet.
De problematiske investeringer omfattede alt fra investeringer i kontroversielle våben såsom atomvåben, fossile brændstoffer og selskaber, der blev kædet sammen med brud på menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.
Afsløringerne viser, at ansvarlige investeringer kræver løbende opmærksomhed og kommunikation med forvalterne, vurderer uafhængig ESG-rådgiver og tidligere chef for bæredygtige investeringer i Nykredit, Søren Larsen.
- Det er muligt at investere i overensstemmelse med international ret, dansk udenrigspolitik og egne principper, men det kræver overvågning og forventningsafstemning med de forvaltere, der helt konkret investerer midlerne, siger Søren Larsen.
Den lille ø-kommune Fanø var blandt dem, der handlede hurtigt. Fanø havde ifølge kortlægningen 214 problematiske investeringer i sine porteføljer.
- Opmærksomheden omkring Fanø Kommunes investeringer har betydet, at vi sammen med vores kapitalforvalter har konstateret, at der er begået fejl og derved investeret i værdipapirer, som ikke er i overensstemmelse med Fanø Kommunes investeringspolitik og derfor er disse værdipapirer solgt, siger kommunaldirektør Søren Abildtrup.
Stort set alle de berørte kommuner og regioner oplyser desuden i rundspørgen, at kortlægningen har givet anledning til overvejelser omkring deres finansielle strategi.
46 kommuner og alle fire regioner oplyser, at kortlægningen af problematiske investeringer på nuværende tidspunkt ikke har givet anledning til nogle ændringer eller planer om ændringer af investeringerne.
amp
Ni kommuner svarer “ja” til, at kortlægningen har medført frasalg af investeringer.
Fanø Kommune
Herning Kommune
Holbæk Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Kalundborg Kommune
Lemvig Kommune
Norddjurs Kommune
Aarhus Kommune
18 kommuner svarer, at de fortsat undersøger hvorvidt, at kortlægningen vil føre til frasalg af investeringer.
Billund Kommune
Faxe Kommune
Furesø Kommune
Gribskov Kommune
Hedensted Kommune
Hillerød Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Ikast-Brande Kommune
Københavns Kommune
Lolland Kommune
Mariagerfjord Kommune
Odense Kommune
Rødovre Kommune
Silkeborg Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Varde Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.