dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Kombit hjemtager kvalitetssikring og indgår millionkontrakt

Kombit har indgået en kontrakt til en værdi på op til 270 mio. kr. med Cognizant. Aftalen omfatter leverancer indenfor kvalitetssikring og test på alle Kombit it-løsninger til kommunerne over de næste fire år med mulighed for forlængelse.
26. AUG 2024 14.33

Kombit, som er ejet af KL,  skal fremover selv stå for kvalitetssikring og test af de it-løsninger, der indkøbes til kommunerne. 

Dermed adskiller Kombit udviklingsopgaver fra testopgaver, så der ved indkøb og videreudvikling af Kombits fælleskommunale it-løsninger vil indgå én udviklingsleverandør, som fokuserer på at skabe, kode og innovere, og et Kombit testteam der fokuserer på at sikre kvalitet, standardisering og optimering. Hidtil har de leverandører, der vinder udbud i Kombit, stået for begge opgaver, oplyser Kombit i en pressemeddelelse.

I forbindelse med hjemtagelse af kvalitets- og testopgaver og etableringen af et testteam har Kombit valgt at samarbejde med en TaaS-leverandør. Efter et EU-udbud, har Cognizant, der er en af verdens førende leverandører på området, vundet opgaven for en periode på op til ti år.

Kontrakten med Cognizant indebærer leverancer indenfor kvalitetssikring og test på alle Kombits kommunale it-løsninger og har en værdi på op til 270 mio. kr. over en tiårig periode. Kontrakten løber i første omgang fire år, men med mulighed for forlængelse til op til ti år i alt.

- Med hjemtagelsen af kvalitetssikring og test får vi en mere proaktiv, standardiseret og ensartet tilgang til test på tværs af alle de it-løsninger, vi indkøber på vegne af kommunerne. Dermed kan vi i endnu højere grad sikre, at kommunerne får præcis de it-løsninger - og i den kvalitet – der er kravsat, siger Heidi Kristoffersen, der er chef for Kvalitet & Test i Kombit.

Fem leverandører prækvalificerede sig i udbudsprocessen, hvoraf fire endte med at give et endeligt tilbud. Her blev Cognizants løsning altså udvalgt som det bedste tilbud.

- Samarbejdet med Cognizant bringer os op blandt frontløberne på testområdet i den offentlige sektor i Danmark, men det innovative samarbejde med Cognizant betyder ikke, at vi er i gang med at genopfinde hjulet. TaaS er en veletableret og effektiv tilgang og metode inden for test, som med stor succes er brugt i udlandet de seneste 20 år, siger Heidi Kristoffersen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.