Hvor er borgerne i de intelligente byer?

BORNHOLM: Skal man omfavne de nye digitale muligheder eller lade sig skræmme af den grad af overvågning, der er mulig i 'smart cities'? Hvad er overhovedet til gavn for borgerne, når byerne er kloge? Og hvad er en smart city? Det var alt sammen på dagsordenen, da Copenhagen Solutions Lab. på årets Folkemøde afholdt debatten 'Er fremtidens intelligente by også for borgerne?'

- Hvor mange herinde er bekymrede for, hvad den nye virkelighed med smartphones og teknologi gør for os? spurgte moderator Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplan Laboratorium.

En gruppe tilhørende rakte armen i vejret. Hun noterede sig svaret og spurgte så,

- Hvor mange er begejstrede for, hvad smartphonen kan gøre for vores nye virkelighed?

Andre markerede, at det var i den lejr, de havde slået telt op.

- Det er altså helt lige opdelt i en bekymret og en begejstret gruppe. Fifty-fifty, sagde hun og opsummerede:

- Vi leverer jo alle sammen data til en stor sky, og vi vil gerne. Så længe det ikke går ud over vores privatliv.

Gadelys og overvågning
Den opfattelse bakker teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (EL), op om.

- Jeg svarede faktisk slet ikke på spørgsmålet, for jo længere ned i viden om den kloge by, jeg kommer, jo mere både bekymret og begejstret bliver jeg. Det vi får ud af det, er for eksempel den intelligente gadebelysning. Vi sparer op til 60 pct. i strøm og kan skabe noget gadelys, som kan indstilles efter behov. Det er en smart måde at udnytte byen på, som jeg endnu ikke ser problemer i, siger Morten Kabell.

Men da han bliver spurgt ind til, hvilke udfordringer, der er ved de smarte byer, er han ikke et øjeblik i tvivl.

- Min bekymring ved det her er, at 1984 var en advarsel. Det var ikke en manual. Når byerne ved alt, kan jeg gøre to ting. Jeg kan vælge at overgive mig, når jeg bruger teknologien, eller jeg kan blive konservativ og så bare slet ikke bruge det.

Hans bekymring er især, at man i kommunen nu, såfremt man vil det, kan bruge de data, der indsamles, ikke bare til at aflæse borgernes fysiske placering, men også en masse viden om dem som mennesker. Det gælder både indkøbsvaner, privatlivsforhold, sundhedsforhold og mange andre faktorer.

Det friktionsløse samfund
For et andet medlem i debatten, som i langt højere grad end teknikborgmesteren lod sig begejstre af teknikken, er smart cities også en del af morgendagens jobskabelse og hverdag.

- Det skaber det friktionsløse samfund, hvor borgerne oplever, at alt går mere glidningsløst. Det har vi ikke haft før. Derfor kalder vi det også i Vejle for smart cities i øjenhøjde. For det er vigtigt, at vi ikke taler ned til borgerne og pådutter dem de her løsninger. De skal selv være med til at skabe dem, sagde Jonas Kroustrup, som er chief resillience officer i Vejle Kommune.

Men udfordringen er også, som påpeget af Alfred Heller, vicecenterleder i DTU cities på Danmarks Teknologiske Universitet, der også deltog i debatten, at man skal vide, hvad borgerne har brug for og ikke, hvad de vil have.

- Hvis man spørger, om de gerne vil have en hjemmeside, som gør det muligt for dem at leje lejligheder i andre byer i verden, så siger de nej, for de ved ikke, hvad de skal bruge det til. Men nu findes Air-bnb, og nu bruger de det i stor stil, sagde han.