dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde klar med anbefalinger til regeringen

Forum for Offentligt-Privat Samarbejdes anbefalinger, som skal bane vejen fore flere offentligt-privat samarbejder er nu afleveret til regeringen.
19. DEC 2024 13.40

Samarbejde mellem det offentlige og private er en grundsten i den offentlige opgaveløsning. Samarbejdet er særligt vigtigt, når det offentlige og private indgår i længerevarende partnerskaber, fx når der skal bygges nye kaserner til vores soldater.

Derfor har Forum for Offentligt-Privat Samarbejde gransket reglerne for offentlig-private partnerskaber (OPP) og kommet med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan styrke samarbejdet.

- Succeskriteriet er, at vi får kvalificeret og udvidet beslutningsgrundlaget samt fjernet barrierer for offentlig-private partnerskaber som projektform, så offentlig-private partnerskaber vælges i de tilfælde, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt. Vi skal ikke partout have flere offentlig-private partnerskaber, vi skal have de rigtige, siger formanden af Forum for Offentligt-Privat samarbejde Claus Juhl. 

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde anbefalinger til regeringens arbejde er, at det bør være centreret om to initiativer i form af tydeliggørelsen af krav til indhold af OPP-egnethedsvurderingen og forbedring af vejledning ved beslutningsprocesser. Anbefalingerne skal være med til at gøre det nemmere for private virksomheder at indgå i langsigtede partnerskaber med det offentlige.

- Vi ved, at der ligger et stort potentiale i, at det offentlige og private løser disse opgaver i et tæt og forpligtende samarbejde.  Med forsvarsforliget har vi taget det første spadestik med at tænke det offentlige og private sammen i etableringen af kasernerne til vores soldater, og nu går vi et spadestik dybere ved at følge disse anbefalinger og se reglerne efter i sømmene, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/forum-for-offentligt-privat-samarbejde-klar-med-anbefalinger-til-regeringen

GDPR