Kombit har afsluttet prækvalifikationen i forbindelse med genudbuddet af Støttesystemerne, der udgør en central del af den fælleskommunale it-infrastruktur. Systemerne samler blandt andet løsninger til adgangsstyring, beskedfordeling og indeksering af sager. Det oplyser Kombit i en pressemeddelelse.
De fire leverandører, der er prækvalificeret til at afgive tilbud, er Accenture, CGI Danmark, IBM Danmark og KMD.
Genudbuddet omfatter både drift, vedligehold, videreudvikling og en større modernisering af Støttesystemerne, som fremover skal køre på Kombits nye fælles driftsplatform. Platformen skal danne et sikkert og skalerbart fundament for flere af Kombits løsninger og gør det muligt at samle drift og udvikling på tværs af porteføljen.
Udbuddet markerer et strategisk skifte for Kombit, som tidligere samlede drift og udvikling i én kontrakt. Den nye model adskiller leverandøransvaret, så én kontrakt omhandler drift via den nye platform, mens en anden fokuserer på udvikling og modernisering af Støttesystemerne.
- Det er ikke længere realistisk at forvente, at én leverandør kan være bedst til alt. Vi ønsker at trække på de bedste kompetencer inden for hvert område og give markedet mulighed for at konkurrere dér, hvor de er stærkest, sagde Martin Skeem, der er chef for Fælleskommunal Infrastruktur i Kombit, da udbuddet blev præsenteret i november 2025.
Arbejdet skal gennemføres i et agilt setup, hvor den kommende leverandør og Kombit samarbejder om løbende leverancer og hurtigere kan reagere på ændrede behov i kommunerne.
De fire leverandører forventes at afgive tilbud i marts 2026, og kontrakten ventes tildelt senere samme år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











