Fejl i Sundhedsplatformen koster første anmeldelse
HOVEDSTADEN: Fejlene i den omstridte Sundhedsplatform har nu kostet den første sag om erstatning. Det skriver DR København, efter en patient ifølge Patienterstatningen har søgt erstatning fra Region Hovedstaden.
Patienten har fået for meget medicin - sandsynligvis som følge af platformens fejl med forkerte doser på pilleglassenes mærkater, forklarer direktør i Patienserstatningen, Karen-Inger Bast til DR.
- Patienten har været igennem et forløb, hvor hun har fået for meget medicin. Hun har fået en opringning fra et hospital om, at der har været en medicineringsfejl, siger hun til DR.
Regionerne Hovedstaden og Sjælland undersøger lige nu 427 patienter doseringer, herunder 28 dødsfald, i forbindelse med en anden fejl i Sundhedsplatformen, hvor det kom frem, at det ikke kun var i forbindelse med paracetamol, der var fejl i it-systemet.
Region Hovedstaden vil ikke kommentere den konkrete sag over for DR, da den ikke er afsluttet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.