Av, av, av.
Selvom Socialdemokratiet igen indtager førstepladsen som Danmarks største parti ved kommunalvalget, har det været alt andet end et drømmevalg for partiet.
Bag tallene gemmer der sig nemlig en historie om et stort nederlag på flere fronter for Socialdemokratiet, der taber terræn til både Venstre, De Konservative og ikke mindst SF.
På landsplan faldt partiets stemmeandel fra 28,4 til 23,2 procent, og i tidligere højborge som Frederikshavn og Holstebro var tilbagegangen markant.
Frederikshavn, der for fire år siden gav Socialdemokratiet over 57 procent af stemmerne, har nu set partiets støtte næsten halveret til 26,1 procent. Og i Holstebro er antallet af socialdemokratiske mandater mere end halveret, fra 11 til 5. Samtidig blev partiet slet ikke repræsenteret på hverken Fanø og Læsø.
På landsplan er tilbagegangen tilsvarende omfattende: Ud af 98 kommuner har Socialdemokratiet tabt et eller flere mandater i 76 kommuner.
Her holder S stand
Men midt i tilbageslaget er der enkelte lyspunkter.
Socialdemokratiet gik frem i antal mandater i syv kommuner: Bornholm, Frederiksberg, Langeland, Morsø, Odder, Rebild og Ærø. Her formåede partiet at styrke sin lokale position trods den landsdækkende tilbagegang.
I Morsø Kommune kan Socialdemokratiet fejre endnu sjælden sejr. Efter 12 år med Venstre ved magten har partiet nu fået væltet den gamle borgmester af pinden, og Jens Dahlgaard (S) kan dermed træde ind som ny borgmester med en bred konstituering i ryggen.
Også i Frederiksberg Kommune er der grund til at markere valget. Socialdemokratiets Michael Vindfeldt, som ved sidste valg overtog borgmesterkæden efter Simon Aggesen og dermed afsluttede 112 års konservativ dominans, kan nu fortsætte på posten for endnu en periode. Samtidig kan Socialdemokratiet glæde sig over, at det har vundet to mandater ekstra i byrådet siden sidste valg.
I 15 andre kommuner - herunder Fredensborg, Glostrup, Greve, Gribskov, Horsens, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Odense, Ringsted, Silkeborg, Slagelse, Vejle, Vesthimmerland og Aarhus - fastholdt Socialdemokratiet antallet af mandater fra valget i 2021.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























