Kommentar:
Er det ansvarsfraskrivelse? 

Ved en gennemgang af alle kommunernes politiske budgetaftaler ses, at et af de mest markante fald er antallet af kommuner, der mener, de er økonomisk udfordret. Det tal er faldet fra 41 kommuner i 2020 til tre kommuner i 2021. 

Samtidig er der med budgetrammen for 2022 lagt vægt på velfærd, nedbringelse af brugen af konsulenter, ligesom der er afsat ekstra penge til rengøring m.m. Så burde alt jo være fryd og gammen – og dog.

I den virkelige verden ser det helt anderledes ud. Det bliver svære og svære for mellemstore, lokale virksomheder at byde på de kommunale rengørings- og vinduespoleringsopgaver, faktisk er det nu tæt på umuligt for virksomhederne at komme i betragtning til disse udbud.

På trods af politiske løfter bliver SMV'er ofte sorteret fra

Flere kommuner sætter en politisk agenda – nogen vil endda sige, at de holder en skåltale om, hvor vigtigt det er, at flere små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og særligt lokale virksomheder skal kunne byde på og vinde de kommunale opgaver.

Desværre er faktum, at det kan de slet ikke. SMV’erne bliver ofte ikke prækvalificeret, og det er primært de økonomiske krav, der stilles til alt fra omsætning, egenkapital og overskud, som udelukker dem fra at blive prækvalificeret. Eller også er det kravet om erfaring med en lignende størrelse kunde, hvilket også er en stor udfordring, for hvor mange andre kunder har samme størrelse, som en kommune?

Hertil kommer, at alle taler om øget velfærd, kvalitet og sundhed. Eksempelvis at skoler og daginstitutioner er tilstrækkeligt rengjorte for at sikre rene og COVID sikre rammer for vores børn. Det lyder rigtig godt, næsten fantastisk, at der er øget fokus på kvalitet og sundhed. Det kombineret med, at kommunerne ikke er så økonomisk udfordret, som de har været, ja, så kunne jeg være fristet til at sige, at kommunerne har penge nok.

Bruger millioner på "mæglere"

Her kommer så det helt store MEN; hvorfor er kommunerne begyndt at bruge et tocifret millionbeløb på ”mæglere”, som skal være kommunens vagthunde, når der laves udbud på rengøring og vinduespolering? Disse mæglere har til opgave at indsamle information om opgaven, bistå i udbuddet og sikre en kvalitet – men er det ikke ansvarsfraskrivelse fra kommunernes side? Er det ikke netop det, der er kommunernes klare ansvar at sikre, at udbud, opgave og kvaliteten hænger sammen?

Kunne kommunerne ikke bruge de udbudskonsulenter, de allerede har tilknyttet eller de jurister, der allerede er ansat? Eller er udbud efterhånden blevet så indviklede og komplekse, at det rækker langt ud over, hvad kommunernes egne eksperter og specialister kan håndtere? Hvis det er tilfældet, så er SMV’erne da ilde stedt, det er sjældent, at en mindre virksom har en inhouse udbudsspecialist ansat. Derfor er svaret naturligvis NEJ, udbud er ikke mere komplekst eller svært, end det plejer at være. Det er derimod et udtryk for, at kommunerne vil holde en arms længde til udbudsområdet. 

Når der er større fokus på kvalitet, hvilket de fleste ved koster penge, så undrer det, at kommunerne entrerer med en ekstern forhandler, som kan lave og håndtere udbuddene. Det virker lidt galimatias, at kommunen bruger flere penge på eksterne udbudskonsulenter. Penge, som tages direkte fra kernevelfærden, blot fordi kommunerne ikke selv tør stå på mål for deres udbud. Det er ikke ligefrem sådan, at Regeringens plan om at nedbringe brugen af konsulenter var tænkt udført.  

Samme eller højere pris

Direkte adspurgt, så er der ingen af de rengøring- eller vinduespoleringsvirksomheder, der har budt på kommunale opgaver, som har givet en anderledes pris på opgaven, blot fordi der er en mægler på. Årsagen er simpel; prisen og den tid, der må bruges på opgaven, er allerede presset helt i bund på grund af konkurrence. Så om der er en mægler på eller ej har ingen betydning for virksomhederne. Faktisk var der et par enkelte virksomheder, som gav udtryk for, at de måske gav en højere pris, når der var en mægler ind over. Det alene for at give plads til evt. forhandling og for at kunne betale den bod, som mæglerne ofte har indbygget i kontrakten, og som opkræves, hvis der kommer klager over virksomheds arbejde. 

Så når kommunen siger, at der er fokus på kvalitet, velfærd, borgerservice m.m. så passer det ikke helt, i hvert fald ikke de kommuner, som vælger at bruge disse udbudsmæglere. Der er flere Midtjyske kommuner, der har brugt mellem 900.000 – 1.200.000 kr. over de seneste tre år alene på rådgivning om udbud på rengøring.  Når det ikke er fordi udbud er blevet sværere at håndtere, er det så bare ren og skær ansvarsfraskrivelse, som kommunerne bruger borgernes penge på? Hvor er velfærden i det?

Indlægget er skrevet af Henrik Hahn-Nissen, der er direktør hos Influenter, der specialiserer sig i politisk interessevaretagelse,
kommunikation og salg til det offentlige marked.