Egen ekspertgruppe med hård kritik af Sundhedsplatformen
HOVEDSTADEN: Efter stormvejret omkring Sundhedsplatformen og både Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik besluttede Region Hovedstaden selv at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe, der skulle identificere udfordringer og anbefalinger. Den er nu klar med sin endelige rapport, og den fastslår blandt andet, at der skal tages langt større ansvar hos koncernchefer og topledelsen.
Koncernledelsen i Region Hovedstaden og topchefer på hospitaler og i it-center skal påtage sig et langt større fælles ansvar for strategisk styring af digitalisering af sundhedsvæsenet, lyder det selv fra regionen.
Der skal også være større forståelse for, at digtalisering stiller store krav til kulturel omstilling.
- Der er mange ting, der kan gøres bedre, men det kan fikses – det handler om at have en klar plan og så komme i gang. Med Sundhedsplatformen er Region Hovedstaden og Sjælland rykket op i den digitale superliga, men det kræver, at koncernledelsen i Region Hovedstaden og topchefer på hospitaler skal påtage sig et langt større fælles ansvar for strategisk styring af forbedring af Sundhedsplatformen, siger Lilian Mogensen, formand for Ekspertrådet.
Rapporten konkluderer desuden, at det er alt for uklart, hvem der har ansvar for hvad, og at it-kompetencerne har været lavere prioriteret end kliniske i forbindelse med udvikling og implementering af platformen.
ibs
Læs hele rapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.