Der sker et formandsskifte i Dataproces Group A/S ved selskabets generalforsamling i august 2026, hvor den nuværende bestyrelsesformand Hans Christian Maarup ikke genopstiller og dermed forlader bestyrelsen. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Hans Christian Maarup, der tidligere har været borgmester i Mariagerfjord Kommune, har været en del af bestyrelsen i 12 år og har i samme periode været formand. Beslutningen om ikke at genopstille er truffet i dialog med den øvrige bestyrelse for at sikre en planlagt og gradvis overgang frem mod generalforsamlingen.
- Efter 12 år som bestyrelsesmedlem og formand for bestyrelsen i Dataproces har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til generalforsamlingen i august 2026 og dermed afslutter mit engagement i selskabet, siger Hans Christian Maarup, der er bestyrelsesformand i Dataproces Group A/S.
Han oplyser, at han i den kommende periode fortsat vil bidrage til bestyrelsesarbejdet og samarbejde tæt med næstformand Mikkel Ulstrup, mens formandsopgaverne gradvist overdrages. Hans Christian Maarup fylder 72 år i maj og vurderer, at tidspunktet er passende til at give plads til nye kræfter i bestyrelsen.
Dataproces er et IT- og konsulenthus, der leverer AI-understøttede løsninger til kommuner og deres digitale administration. Selskabets ydelser omfatter blandt andet robotteknologi, SaaS-løsninger, dataanalyser samt rådgivning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












